.

Værdigrundlag

I Markblomst tror vi på vigtigheden af uddannelse, dels som led i en menneskelig udviklingsprocess, dels som nødvendigt element i en samfundsmæssig socialisering og dels som element i en generel oplysning.

Vi arbejder for at styrke det frivillige netværksarbejde i Danmark, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og grundlæggende skillelinjer.

For os at se, er en gennemført ungdomsuddannelse en nødvendighed for at blive ordentligt integreret på det danske arbejdsmarked som det ser ud idag.

 

Foreningens bestyrelse består i den nuværende periode af:

Rie Bihlet (foreningens stifter)

Malte Gemzøe (kasserer)

Simon Pilgaard Hansen (Webmaster)

Der holdes bestyrelsesmøde ca. en gang om måneden. Mødetiderne kan findes her på siden, og alle er velkomne til at deltage i mødet. Derudover afholdes der generalforsamling to gange i året, nemlig i februar og senere i august.

Grundidé

Vores unikke koncept består i at samme bruger og lektiehjælperhjælper mødes i et fleksibelt, længerevarende fast forløb. Dette gør, at lektiehjælperen lærer brugerens styrker og svagheder at kende, hvilket især for tosprogede elever er afgørende for, at man kan gå ind og arbejde med netop det, der er behov for. 

Vores forhåbning er, at det kan lykkes at formidle kontakt mellem alle de mange mennesker der sidder derude og har stor brug for hjælp og alle de mennesker i det danske samfund der har kapaciteter, tid og lyst til at hjælpe der hvor de kan. Ressourcerne er rigelige, det svære består i at få dem aktiveret - forhåbentlig kan Markblomst blive en anledning hertil.